Østrigs væbnede styrker har gennemført et af Europas mest interessante eksperimenter med digital suverænitet og flyttet omkring 16.000 brugere fra Microsoft Office til LibreOffice. Beslutningen handler ifølge militæret ikke primært om billigere software, men om kontrollen over data, systemer og den digitale infrastruktur, som et forsvar skal kunne anvende under en alvorlig krise.
Samtidig viser erfaringer fra Tyskland, at en tilsvarende omlægning også kan reducere licensomkostningerne med betydelige beløb. Udviklingen er særlig interessant for Danmark, hvor Forsvarsministeriet står foran investeringer for mange milliarder kroner i en ny digital infrastruktur.
Heise online, ORF, The Document Foundation, Schleswig Holsteins delstatsregering, Digitaliseringsministeriet, Forsvarsministeriet, NATO og Europa Kommissionen.
Østrig gjorde kontorsoftware til et spørgsmål om national sikkerhed
Historien begynder ikke med prisen på en Microsoft licens.
Det østrigske Bundesheer begyndte allerede i 2020 at overveje, om en central del af militærets almindelige IT infrastruktur fortsat skulle være afhængig af Microsoft. Beslutningsprocessen blev afsluttet i 2021, og i 2022 blev den egentlige migration sat i gang. I 2025 blev Microsoft Office 2016 fjernet som standardsystem fra militærets computere.
Omkring 16.000 brugere er omfattet. Bundesheer oplyser selv, at projektets centrale målsætning var at styrke organisationens digitale suverænitet og etablere intern dokumentbehandling og samarbejde baseret på LibreOffice. Militærets egne præsentationsmaterialer understreger udtrykkeligt, at besparelser på licenser ikke var projektets målsætning.
Janes har fået samme forklaring fra Bundesheers Direktion 6 for IT og cyber. Militæret ønskede at bevare kontrollen over sin egen IT infrastruktur og sikre, at følsomme oplysninger kunne behandles internt frem for at blive gjort afhængige af eksterne cloudtjenester.
Det ændrer historien fundamentalt.
Det østrigske projekt er ikke først og fremmest en fortælling om gratis software. Det er en fortælling om, hvem der kontrollerer en stats digitale produktionsapparat, når det digitale produktionsapparat samtidig er blevet en del af statens sikkerhedspolitiske infrastruktur. Det hedder Digital Suverænitet. Det er vores konsulenter til daglig hos virksomheder og det offentlige.
Digital suverænitet i Forsvaret
For en almindelig virksomhed kan et længerevarende nedbrud hos en cloudleverandør først og fremmest være et økonomisk problem.
For et forsvar kan det være et operativt problem.
Et moderne forsvar er afhængigt af digitale systemer til kommunikation, efterretninger, logistik, dokumentation, planlægning, materielstyring, kommando, situationsbilleder, cyberoperationer og efterhånden også kunstig intelligens.
Derfor bør digital suverænitet ikke reduceres til spørgsmålet om, hvor en server fysisk står.
Europa Kommissionens Cloud Sovereignty Framework fra 2026 illustrerer netop denne bredere tilgang. Kommissionen vurderer digital suverænitet ud fra 48 kriterier fordelt på otte områder, herunder strategisk suverænitet, juridisk og jurisdiktionel suverænitet, data og AI suverænitet, operationel suverænitet, forsyningskæder, teknologisk suverænitet samt sikkerhed og compliance.
For et forsvar betyder det blandt andet, at myndigheden bør vide, hvem der har den faktiske og juridiske kontrol over data, hvem der kan ændre softwaren, hvem der kontrollerer opdateringer, hvilke eksterne tjenester løsningen er afhængig af, om systemet kan fortsætte uden adgang til leverandøren, og om staten selv eller en alternativ leverandør kan videreføre driften.
At data fysisk ligger i Danmark eller i EU er derfor ikke i sig selv ensbetydende med fuld digital suverænitet. Det følger også af Europa Kommissionens egen model, hvor dataplacering kun er ét element blandt en række juridiske, teknologiske og operationelle afhængigheder.
Militære systemer skal fungere under forringede forhold
Den østrigske tilgang er særlig interessant, fordi Bundesheer tager udgangspunkt i militærets funktion under en krise.
Janes og heise beskriver, hvordan Bundesheer netop har fremhævet behovet for fortsat at have adgang til produkter, der befinder sig inden for militærets egen kontrolsfære, også når andre dele af infrastrukturen svigter.
Det er et klassisk spørgsmål om mission assurance.
Hvis dokumentbehandling, identitetstjenester, kommunikation eller andre centrale funktioner kræver kontinuerlig kontakt til en ekstern tjeneste, bliver forbindelsen til tjenesten en del af Forsvarets operative afhængighed.
Det betyder ikke, at militære organisationer skal afvise cloudteknologi.
Tværtimod beskriver NATO i sin Alliance Digital Strategy fra januar 2026 en fremtidig militær digital infrastruktur baseret på blandt andet hybride cloudmiljøer, taktisk edge computing, Zero Trust, dataudveksling mellem allierede og modstandsdygtige mission critical services.
NATO Digital Backbone bygger tilsvarende på en fødereret arkitektur, hvor cloud, edge tjenester og distribuerede systemer forbindes på tværs af medlemslandene. Målsætningen er blandt andet større modstandsdygtighed, interoperabilitet og overlevelsesevne.
European Defence Agency har samtidig undersøgt såkaldte combat cloud løsninger og konstaterer, at cloud og edge computing kan understøtte informationsbehandling og beslutningstagning både strategisk og taktisk.
Digital suverænitet bør derfor ikke forstås som digital isolation.
For Danmark består udfordringen snarere i at kombinere dansk kontrol med NATO interoperabilitet.
Open source ændrer magtforholdet mellem kunde og leverandør
Den væsentligste strategiske forskel mellem proprietær software og open source består ikke nødvendigvis i anskaffelsesprisen.
Forskellen ligger i kontrolmulighederne.
- Når kildekoden er tilgængelig under en åben licens, er en myndighed principielt ikke tvunget til at anvende den oprindelige leverandør til enhver fremtidig ændring eller vedligeholdelse.
- En anden kvalificeret leverandør kan overtage arbejdet.
- Myndigheden kan etablere intern ekspertise.
- Koden kan undersøges.
- Funktioner kan ændres. (Agil Udvikling har lavet styring til bestilling af frokost, indkøb af reservedele, grudering af fejl i Support, versionsstyring og fejlfinding til revisorer og bogholdere m.v.
- Særlige militære versioner kan etableres. Der er her hvad der svarer ca. 4096 bit af normal kryptering,
- Bundesheer valgte netop denne model. Militæret har ikke blot installeret LibreOffice. Det har finansieret forbedringer af softwaren og bidraget med mere end fem personårs udviklingsarbejde til LibreOffice projektet.
Det er en væsentlig forskel. Dette er mere et partnerskab hvor der udvikles gratis software til andre lande også.
Pengene anvendes dermed ikke alene på en brugsret til et produkt. En del af investeringen bruges på at udvikle og vedligeholde en teknologisk kapacitet, som organisationen selv kan påvirke.
Open source er ikke automatisk sikkert
Digital suverænitet må imidlertid ikke forveksles med, at open source software automatisk er mere sikkert end proprietær software.
Open source kan indeholde alvorlige sårbarheder på samme måde som anden software.
Forskellen er blandt andet muligheden for selv at undersøge koden og etablere alternative leverandørkæder.
Den amerikanske Cybersecurity and Infrastructure Security Agency offentliggjorde i juli 2026 nye principper for sikker anvendelse af open source. CISA fremhæver blandt andet behovet for styring gennem hele softwarens livscyklus, håndtering af sårbarheder, Software Bill of Materials og systematiske processer for sikker udvikling.
NSA har tilsvarende fremhævet SBOM som et centralt redskab til at identificere softwarekomponenter og reducere risikoen i softwareforsyningskæden, herunder i systemer med betydning for national sikkerhed.
Østrigs model viser derfor også, at digital suverænitet koster penge.
Bundesheer har uddannet interne udviklere, omskolet supportpersonale, etableret elektroniske undervisningsforløb, købt ekstern udviklingskapacitet og finansieret ændringer af LibreOffice.
Open source betyder således ikke gratis drift.
Det betyder potentielt et andet økonomisk og strategisk forhold mellem myndigheden og leverandørmarkedet.
Besparelserne kan blive betydelige
Bundesheer har ikke i de offentliggjorte projektmaterialer, som er gennemgået til denne artikel, angivet et samlet beløb for den økonomiske besparelse ved at fjerne Microsoft Office fra omkring 16.000 arbejdspladser.
Tværtimod har militæret flere gange understreget, at licensbesparelsen ikke var projektets primære formål.
Det vil derfor være forkert at opstille et konkret østrigsk millionbeløb uden dokumentation.
Der findes imidlertid et interessant sammenligningsgrundlag i den tyske delstat Schleswig Holstein.
Delstatsregeringen oplyste i december 2025, at LibreOffice var blevet standard på næsten 80 procent af arbejdspladserne uden for skatteforvaltningen. Microsoft Office og Outlook var enten allerede fjernet eller under afinstallation, og nylicenseringen var faldet til væsentligt under 10 procent.
Ifølge delstatsregeringen havde omlægningen på daværende tidspunkt medført mere end 15 millioner euro i sparede licensomkostninger.
Samtidig budgetterede Schleswig Holstein med 9 millioner euro i engangsinvesteringer i 2026 til migration og videreudvikling af open source løsninger.
Tallene kan ikke uden videre overføres til det østrigske militær eller til det danske Forsvar. Licenstyper, brugerantal, cloudforbrug, supportaftaler, sikkerhedskrav og eksisterende systemer er forskellige.
Men erfaringen dokumenterer, at digital suverænitet og økonomiske besparelser ikke nødvendigvis er modsætninger.
Danmark bruger allerede betydelige beløb på Microsoft
Debatten er også økonomisk relevant i Danmark.
Et supplerende svar fra finansministeren til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It fra august 2025 viser, at staten på den fællesstatslige aftale forventede Microsoft udgifter på omkring 560,3 millioner kroner i 2025, 549,1 millioner kroner i 2026 og 538,1 millioner kroner i 2027.
Beløbene omfatter software, cloud samt servere og infrastruktur og er behæftet med den usikkerhed, som Finansministeriet selv angiver.
Det er ikke tal for Forsvarsministeriet alene.
De illustrerer derimod den økonomiske størrelse, som softwareafhængighed kan få på statsniveau.
Finansministeriets svar oplyser samtidig, at Statens IT og Økonomistyrelsen havde indledt et pilotprojekt om en open source løsning, der potentielt kan blive et alternativ til Microsoft.
Digitaliseringsministeriet har parallelt testet Collabora, der bygger på LibreOffice, direkte i sagsbehandlingssystemet F2. Formålet er blandt andet at undersøge, om en open source løsning kan håndtere statens dokumentformater, skabeloner, ændringsmarkeringer og konvertering mellem formater.
Det betyder, at Danmark allerede gennemfører dele af den tekniske afprøvning, som Østrig begyndte flere år tidligere.
Det danske Forsvar står foran en langt større digital ombygning
Spørgsmålet bliver særlig aktuelt, fordi det danske Forsvarsministerium samtidig står foran meget betydelige investeringer i IT.
Forsvarsministeriets analyse af IT området har estimeret et yderligere finansieringsbehov på mellem 17,5 og 21 milliarder kroner til blandt andet genopretning af IT drift, informationssikkerhed, digital infrastruktur og anvendelse af data på tværs af Forsvarets kapaciteter.
Derudover blev der afsat omkring 800 millioner kroner årligt i 2025 og 2026 fra Accelerationsfonden til den indledende digitale transformation til Digital Suverænitet
Forsvarsministeriet fremhæver blandt andet behovet for en ny digital rygrad, større netværkskapacitet, mere robuste servermiljøer, styrket cyberforsvar og bedre udnyttelse af data på tværs af militære platforme.
Der skal samtidig implementeres et NATO baseret koncept for digitalisering af kamppladsen, så danske styrker kan kommunikere og operere sammen med allierede.
I det offentligt tilgængelige materiale, der er gennemgået til denne artikel, er der derimod ikke identificeret en offentlig dansk plan svarende til Bundesheers om at migrere Forsvarsministeriets almindelige kontorarbejdspladser fra Microsoft Office til LibreOffice.
Det gør ikke Østrigs løsning til et facit for Danmark.
Men det gør den til et relevant referenceprojekt.
Digital suverænitet bør være et krav ved militære IT indkøb
Hvis Danmark investerer op mod 21 milliarder kroner yderligere i militær digitalisering, bliver spørgsmålet om leverandørafhængighed mindst lige så vigtigt som spørgsmålet om teknologi.
- Et militært IT system bør derfor ikke alene vurderes ud fra, om det virker på anskaffelsestidspunktet.
- Det bør også vurderes ud fra statens reelle exit mulighed.
- Kan Forsvaret fortsætte driften, hvis leverandøren ikke længere kan eller vil levere tjenesten?
- Kan data eksporteres i dokumenterede og interoperable formater?
- Kan en anden leverandør overtage systemet?
- Kan Forsvaret selv kontrollere opdateringer og sikkerhedskritiske ændringer?
- Kan centrale tjenester fungere i isolerede netværk eller ved begrænset forbindelse?
- Findes der alternative europæiske eller nationale supportmiljøer?
- Kan Forsvaret undersøge softwareforsyningskæden og dokumentere de anvendte komponenter?
Det er sådanne spørgsmål, der omdanner digital suverænitet fra et politisk slogan til et konkret indkøbsprincip.
(CSF) Europa Kommissionens Cloud Sovereignty Framework går i samme retning ved netop at gøre operationel kontrol, teknologisk uafhængighed, forsyningskæde, jurisdiktion og data til selvstændige vurderingskriterier.
Suverænitet betyder ikke at Danmark skal udvikle alt selv
Ingen europæisk stat kan realistisk producere alle processorer, operativsystemer, cloudplatforme, netværkskomponenter og militære applikationer selv.
- Digital suverænitet bør derfor ikke forstås som teknologisk autarki.
- Det relevante kriterium er graden af strategisk handlefrihed.
Et land kan anvende udenlandsk teknologi og samtidig bevare betydelig suverænitet, hvis systemerne er interoperable, data kan flyttes, leverandører kan udskiftes, kritiske funktioner kan videreføres, og staten har den nødvendige tekniske kompetence til at forstå og kontrollere infrastrukturen.
Omvendt kan et system fysisk placeret i Danmark skabe betydelig afhængighed, hvis software, identitet, administration, opdateringer og centrale driftsfunktioner kun kan leveres af én ekstern leverandør.
Det er denne sondring, der gør det østrigske militærs projekt interessant langt ud over valget mellem Writer og Word.
Det østrigske militær havde blandt andet omfattende eksisterende løsninger baseret på VBA og Microsoft Access. Derudover samarbejder Bundesheer med nationale og internationale organisationer, hvor Microsofts OOXML formater fortsat kan være et krav. Disse er bevaret og kan aktiveres efter behov.
PDF Håndteres direkte i de fleste Open Source apps. Man skal huske at Digital suverænitet ikke nødvendigvis, kræver, at alle proprietære produkter fjernes. Disse kan efter eget valg stå standby. Hos os kan du bruge Open Source PDF håndtering i stedet for Adobe PDF licenser.
De løsninger vi installerer er ofte sikret så man altid er oppe også uden Internet og kan arbejde videre.
Europa bevæger sig i samme retning
Østrig står ikke alene.
Danmark tester open source alternativer. Schleswig Holstein har flyttet store dele af administrationen væk fra Microsoft. Frankrig har besluttet at udfase blandt andet udenlandske videokonferenceløsninger for millioner af offentligt ansatte, og flere europæiske offentlige myndigheder forsøger at begrænse deres afhængighed af enkelte amerikanske teknologileverandører.
I Østrig blev spørgsmålet efter Bundesheers projekt også løftet til nationalt politisk niveau. Det østrigske parlament behandlede i slutningen af 2025 initiativer om styrkelse af den digitale suverænitet i den offentlige administration.
Bundesheer er dermed blevet mere end et enkeltstående IT projekt.
Det er blevet et konkret europæisk eksempel på, hvordan digital afhængighed kan behandles som en del af national sikkerhedspolitik.
Når moderne krigsførelse samtidig bliver stadig mere softwarebaseret, bliver kontrollen over software, data, cloud, identitet og digitale forsyningskæder en stadig større del af den militære handlefrihed.
Det er i sidste ende den strategiske betydning af den østrigske beslutning.
Sammenligning med Microsoft 365 og Open Office
10 års prisforskel kan løbe op i mere end 220 millioner kroner
Den økonomiske forskel bliver betydelig, hvis man beregner omkostningen over en længere militær levetid.
Microsofts aktuelle danske listepris for Microsoft 365 Apps for enterprise er 114,70 kroner pr. bruger pr. måned eksklusive moms ved årlig betaling. Pakken omfatter blandt andet skrivebordsversionerne af Word, Excel, PowerPoint og Outlook.
LibreOffice oplyser derimod, at kontorpakken stilles til rådighed uden licensbetaling og som open source software.
Hvis man anvender de omkring 16.000 brugere fra det østrigske Bundesheer som beregningseksempel og antager, at Microsofts nuværende listepris forbliver uændret i hele perioden, ser en simpel 10 års beregning således ud:
| Løsning | Pris pr. bruger pr. måned | Pris pr. bruger over 10 år | 16.000 brugere over 10 år |
|---|---|---|---|
| Microsoft 365 Apps for enterprise | 114,70 kr. | 13.764 kr. | 220.224.000 kr. |
| LibreOffice licens | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
| Lokal hosting på eksisterende infrastruktur uden særskilt hostingbetaling | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
| Nominel forskel i licensudgift | 114,70 kr. | 13.764 kr. | 220.224.000 kr. |
Det svarer isoleret set til en potentiel forskel på omkring 22 millioner kroner om året og 220,2 millioner kroner over 10 år for 16.000 brugere.
Beregningen er konservativ på én måde og forenklet på en anden. Den er konservativ, fordi den ikke medregner fremtidige prisstigninger på Microsoft abonnementerne. Den nuværende pris er blot fremskrevet uændret i 10 år.
Omvendt må de 220,2 millioner kroner ikke uden videre betegnes som en realiseret nettobesparelse.
En professionel LibreOffice implementering kan fortsat have omkostninger til migration, support, uddannelse, integrationer, sikkerhedsopdateringer, dokumentkonvertering, udvikling af makroer og specialistbistand.
Hvis organisationen imidlertid allerede råder over servere, datacenterkapacitet og personale og kan hoste den nødvendige infrastruktur uden en særskilt hostingbetaling, bortfalder en væsentlig løbende omkostningspost.
Dermed ændres økonomien fundamentalt fra en model med tilbagevendende licensbetaling pr. medarbejder til en model, hvor en større del af udgiften kan anvendes på egen infrastruktur, egne specialister og konkret udviklingsarbejde.
Microsoft E3 gør forskellen endnu større, men kan ikke sammenlignes direkte
Hvis man i stedet tager udgangspunkt i Microsofts større enterprise abonnementer, bliver de nominelle beløb endnu højere.
Microsoft oplyser aktuelt en dansk listepris på 195,65 kroner pr. bruger pr. måned for Office 365 E3 og 281,97 kroner pr. bruger pr. måned for Microsoft 365 E3, eksklusive moms og ved årlig betaling.
For 16.000 brugere giver det følgende teoretiske 10 års udgifter ved uændrede priser:
| Microsoft løsning | Månedlig pris pr. bruger | 10 år, 16.000 brugere |
|---|---|---|
| Microsoft 365 Apps for enterprise | 114,70 kr. | 220.224.000 kr. |
| Office 365 E3 | 195,65 kr. | 375.648.000 kr. |
| Microsoft 365 E3 | 281,97 kr. | 541.382.400 kr. |
| LibreOffice licens | 0 kr. | 0 kr. |
Disse E3 beløb skal imidlertid ikke fremstilles som en direkte potentiel LibreOffice besparelse.
Office 365 E3 og Microsoft 365 E3 indeholder en række yderligere tjenester, sikkerhedsfunktioner, cloudfunktioner og administrationsværktøjer, som LibreOffice alene ikke erstatter. Men det er nemt at erstatte Microsoft produkter med Open Source.
Den mest forsvarlige direkte sammenligning af selve kontorpakken er derfor de cirka 220,2 millioner kroner over 10 år mellem Microsoft 365 Apps for enterprise til offentlig listepris og LibreOffice med 0 kroner i softwarelicens.
Forsvaret kan flytte pengene fra licenser til egen kapacitet
Det økonomisk interessante ved open source modellen er derfor ikke alene, at licensen kan koste 0 kroner.
Det afgørende spørgsmål er, hvad staten gør med de penge, som ellers ville blive anvendt på løbende softwarelicenser.
I et forsvarsperspektiv kan midlerne eksempelvis anvendes på egen cyberkompetence, europæiske udviklingsmiljøer, sikkerhedstest, redundante datacentre, interoperabilitet, dokumentstandarder, backup, disaster recovery og interne udviklere.
Det østrigske Bundesheer illustrerer netop denne model. Militæret har brugt ressourcer på intern ekspertise og på konkret videreudvikling af LibreOffice frem for alene at betale for retten til at anvende et eksternt kontorprodukt.
Dermed bliver en del af IT budgettet omdannet fra en tilbagevendende leverandørbetaling til opbygning af en kapacitet, som organisationen i højere grad selv kontrollerer.
Det er den økonomiske side af digital suverænitet.
Besparelsen bør derfor ikke kun måles som forskellen mellem to softwarepriser.
Den bør også vurderes ud fra, hvor stor en del af den samlede IT investering der bliver i organisationens egen teknologiske værdikæde, og hvor meget der anvendes på kompetencer og infrastruktur, som fortsat kan anvendes, hvis en ekstern leverandør ændrer priser, licensvilkår, cloudstrategi eller produktpolitik.
Vores pris for datacenter hosting i DK med Digital suverænitet er ca. 150.000 kr. med 100 TB Dataplads.
Kilde: #Version2, #Janes, #Heise, #ORF, #TheDocumentFoundation, #SchleswigHolstein, #Digitaliseringsministeriet, #Finansministeriet, #Forsvarsministeriet, #NATO, #EuropaKommissionen, #EuropeanDefenceAgency, Jesper Christiansen, AGILUDVIKLING.DK
Fotokredit: Ai generet Eurofighter der anvendes af Österreichisches Bundesheer
Personer/Firmaer/Emner/#: #DigitalSuverænitet, #Forsvaret, #Bundesheer, #Østrig, #Danmark, #OpenSource, #LibreOffice, #Microsoft, #MicrosoftOffice, #Cloud, #Cybersecurity, #Cybersikkerhed, #NATO, #EU, #EuropeanDefenceAgency, #SchleswigHolstein, #Digitalisering, #Forsvarsministeriet, #Digitaliseringsministeriet, #Software, #ITsikkerhed
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by agiludvikling.dk – kan deles ved aktivt link til denne artikel.