Open source er software, hvor kildekoden er tilgængelig, så den kan læses, bruges, ændres, kontrolleres og videreudvikles under en open source licens. Det er ikke bare “gratis software”, men en juridisk og teknisk model, hvor brugeren får rettigheder, som normalt ikke findes i lukkede programmer. Open Souece dominerer Server og Cloud industrien og 500 ud af 500 supercomputere kører Linux. Det skriver Agil Udvikling A/S.
For virksomheder, myndigheder og datacentre betyder det større kontrol, mindre leverandørafhængighed, bedre mulighed for sikkerhedsgennemgang og friere teknisk tilpasning. Det skriver Open Source Initiative, LibreOffice, Google, GitHub, Harvard Business School, Fortune Business Insights, Linux Foundation og TOP500.
Hvad betyder open source?
Open Source Initiative beskriver open source som softwarelicenser, der blandt andet skal tillade ændringer, afledte værker og distribution af software bygget på ændret kildekode. Licensen må heller ikke diskriminere bestemte personer, grupper eller anvendelsesområder, og rettighederne skal følge med, når programmet redistribueres. Det er derfor mere præcist at kalde open source en rettighedsmodel end en prismodel, fordi softwaren både kan være gratis, kommerciel, supporteret, implementeret og solgt som professionel ydelse.
Det ses tydeligt med LibreOffice, som er et frit og open source kontorprogram, hvor alle kan undersøge, hvordan programmet virker, og hvor udviklingen sker i et internationalt fællesskab med hundredvis af bidragsydere. LibreOffice er derfor et godt eksempel på, at open source ikke kun er servere, Linux og datacentre, men også praktisk kontorsoftware til tekstbehandling, regneark, præsentationer og PDF arbejde. Libreoffice kan hostes hos dig selv, os, eller begge dele. Man kan også gemme data udenfor Danmark i hele EU.
Den økonomiske størrelse
Der findes ikke ét officielt tal for den samlede globale omsætning i open source, fordi meget open source indgår skjult i kommercielle produkter, cloudplatforme, mobiltelefoner, servere, netværksudstyr, webshops, databaser, kunstig intelligens og sikkerhedssystemer. Det mest præcise markedstal handler derfor ofte om open source services, altså support, implementering, rådgivning, drift, integration, vedligeholdelse og enterprise support omkring open source software.
Fortune Business Insights vurderer, at det globale marked for open source services, forventes at vokse til ca.
- 312,63 mia. DKK i 2026 og kan nå ca.
- 1.175,08 mia. DKK i 2034, svarende til omkring 1,18 billioner DKK.
Det svarer ifølge rapporten til en årlig vækstrate på 18,00 procent i prognoseperioden.
Flere andre skøn er meget højere. Tallene viser ikke hele open source økonomien, men de viser den del af markedet, hvor virksomheder betaler for professionel implementering, drift, rådgivning og support.
Hver dag bruger alle Open Source og det sker fordi de produkter vi anvender til dagligt er bygget på Open Source. Selv Microsoft er verdens største Open Source leverandør med bl.a. gratis programmer og Microsoft Azure, der til dels bygger på Open Source.
Harvard Business School vurderer open source endnu bredere. Her anslås den økonomiske nytteværdi på efterspørgselssiden til omkring 8,8 billioner USD, fordi virksomheder ellers skulle bruge enorme beløb på selv at genskabe den software, de i dag anvender gennem open source.
På udbudssiden vurderes værdien til omkring 4,2 mia. USD, hvis de mest anvendte open source pakker skulle genskabes fra bunden. Harvard skriver også, at virksomheder ville skulle bruge cirka 3,5 gange mere på software, hvis open source ikke eksisterede, og at omkring 96 procent af kommercielle programmer indeholder open source kode.
Det centrale er derfor, at open source både har en direkte omsætning i services og en meget større indirekte samfundsøkonomisk værdi. Den direkte omsætning kan måles i markedet for support og services, mens den indirekte værdi ligger i, at virksomheder, myndigheder og platforme kan bygge på fælles softwarekomponenter uden at skulle udvikle alt selv.
W3Techs, Fortune Business Insights, TOP500 og Linux Foundation.
Markedsandel for webservere
W3Techs måler operativsystemer på websites, hvor operativsystemet kan identificeres. Pr. 15. juni 2026 viser W3Techs, at Unix anvendes af 91,7 procent af alle websites, hvor operativsystemet er kendt, mens Windows anvendes af 8,5 procent. W3Techs oplyser samtidig, at et website kan bruge mere end ét operativsystem, så tallene skal læses som anvendelsesandele og ikke som en perfekt 100 procent fordeling.
I W3Techs’ direkte sammenligning mellem Linux og Windows fremgår det, at Linux anvendes af 61,5 procent af alle websites, hvor operativsystemet er kendt, mens Windows anvendes af 8,5 procent. Blandt de største websites ligger Linux også foran Windows: Linux bruges af 57,0 procent blandt top 1.000.000 websites, 53,8 procent blandt top 100.000, 52,1 procent blandt top 10.000 og 53,5 procent blandt top 1.000. Windows ligger tilsvarende på 20,0 procent, 22,8 procent, 20,5 procent og 15,2 procent i de samme grupper.
| Serverområde | Linux | Unix/Unix-lignende samlet | Windows |
|---|---|---|---|
| Websites, alle kendte OS | 61,5 procent | 91,7 procent | 8,5 procent |
| Top 1.000.000 websites | 57,0 procent | Ikke særskilt angivet her | 20,0 procent |
| Top 100.000 websites | 53,8 procent | Ikke særskilt angivet her | 22,8 procent |
| Top 10.000 websites | 52,1 procent | Ikke særskilt angivet her | 20,5 procent |
| Top 1.000 websites | 53,5 procent | Ikke særskilt angivet her | 15,2 procent |
Markedsandel for serveroperativsystemer generelt
Fortune Business Insights vurderer, at det globale marked for serveroperativsystemer var 29,539 mio. enheder i 2025, vokser til 33,240 mio. enheder i 2026 og kan nå 79,098 mio. enheder i 2034. Rapporten angiver, at Linux-segmentet forventes at dominere markedet med 63,73 procent i 2026.
Windows ventes fortsat at vokse, især på grund af sikkerhed, modernisering af workloads og Azure-relaterede miljøer, men Linux er den største server OS-kategori i denne opgørelse.
| Opgørelse | Tal |
|---|---|
| Globalt server OS marked 2025 | 29,539 mio. enheder |
| Globalt server OS marked 2026 | 33,240 mio. enheder |
| Forventet globalt server OS marked 2034 | 79,098 mio. enheder |
| Forventet Linux-andel 2026 | 63,73 procent |
| Forventet CAGR 2026 til 2034 | 11,40 procent |
Antal brugere og global udbredelse
Antallet af open-source brugere kan ikke opgøres præcist, fordi open source indgår i systemer, som brugerne ofte ikke selv ser. En almindelig borger kan bruge open source gennem sin mobiltelefon, router, bank, webshop, streamingtjeneste, offentlige selvbetjening, bil, cloudtjeneste eller virksomhedens interne systemer uden at kende navnet på softwaren. Android er et godt eksempel, fordi Google i 2025 beskrev Android som verdens mest populære operativsystem med mere end 3 mia. aktive enheder i over 190 lande. Android bygger samtidig på Android Open Source Project, hvor udviklere kan hente kildekoden, bygge Android og bidrage til projektet.
GitHub giver et andet mål for størrelsen, selv om GitHub ikke omfatter hele open source verdenen. GitHub oplyste i Octoverse 2025, at mere end 180 mio. udviklere bygger på platformen, og at mere end 36 mio. udviklere kom til på ét år, svarende til 23 procent årlig vækst. GitHub oplyste også, at platformen havde 630 mio. samlede repositories, 121 mio. nye repositories i 2025, 58 mio. flere private repositories og at 63 procent af alle repositories var offentlige eller open source.
Open source aktiviteten på GitHub nåede i 2025 et rekordniveau med 395 mio. offentlige og open source repositories, 1,12 mia. bidrag og 518,7 mio. flettede pull requests. De offentlige repositories voksede med omkring 19 procent, de offentlige og open source bidrag voksede med 13 procent, og pull requests voksede med 29 procent. GitHub oplyste desuden, at marts 2025 havde 255.000 nye førstegangsbidragydere, hvilket var den største måned for nye open source bidragydere i platformens historie.
Kunstig intelligens har yderligere accelereret open source. GitHub oplyste, at mere end 1,1 mio. offentlige repositories i 2025 brugte LLM SDK’er, at 693.867 af disse projekter var oprettet inden for de seneste 12 måneder, og at dette var en vækst på 178 procent år over år. Samtidig var 60 procent af de ti største open source projekter efter bidragydervækst AI fokuserede. Det skriver the Github blog.
Open source er mainstream i erhvervslivet
Open Source Initiative skrev om State of Open Source Report 2025, at 96 procent af organisationerne enten havde øget eller fastholdt deres brug af open source software det seneste år. 26 procent havde øget anvendelsen markant. Det viser, at open source ikke længere er en niche for tekniske specialister, men en almindelig del af moderne IT drift, cloud, data, softwareudvikling og cybersikkerhed.
Rapporten viser samtidig, at open source kræver styring. Næsten 47 procent af organisationer med big data platforme havde lav tillid til, at de kunne administrere værktøjerne godt nok, og mere end 75 procent pegede på mangel på personale og ekspertise som en væsentlig barriere. 26 procent brugte fortsat CentOS efter end of life, og blandt store virksomheder var tallet 40 procent. Organisationer med end of life software var ifølge samme gennemgang næsten tre gange mere tilbøjelige til at fejle compliance audits. Det er en vigtig pointe, fordi open source er stærkt, men ikke magisk: uden governance, patching, support og ansvarlig drift kan risikoen blive høj. (Open Source Initiative)
Er open source bedre på TOP500?
På TOP500 listen over verdens hurtigste supercomputere er svaret i praksis ja. Her er open source og især Linux ikke kun et alternativ, men den dominerende tekniske standard. Linux Foundation skrev allerede i 2017, at Linux drev alle verdens 500 hurtigste supercomputere, og begrundelsen var netop skalerbarhed, modenhed, fri anvendelse og et enormt udviklerfællesskab. Linux Foundation oplyste også, at mere end 15.000 udviklere havde bidraget til Linux kernen, og at der på det tidspunkt blev tilføjet omkring 10.000 kodelinjer om dagen, ændret 2.000 og fjernet 2.500, svarende til 8,5 ændringer i timen.
Den seneste TOP500 liste fra november 2025 var den 66. udgave. El Capitan på Lawrence Livermore National Laboratory var nummer 1 med 1,809 exaflop/s på HPL benchmark, 11.340.000 kerner og en energieffektivitet på 60,9 gigaflops pr. watt. Frontier var nummer 2 med 1,353 exaflop/s og 9.066.176 kerner, Aurora var nummer 3 med 1,012 exaflop/s, og JUPITER Booster i Tyskland var nummer 4 med præcis 1,000 exaflop/s. TOP500 beskrev JUPITER som det fjerde exascale system på listen og det første uden for USA.
Det er særligt interessant, at de øverste systemer på november 2025 listen anvender specialiserede Linux miljøer og enterprise Linux varianter som TOSS, HPE Cray OS, Red Hat Enterprise Linux og RHEL 8.9. Det viser, at supercomputere ikke vælger almindelige skrivebordssystemer, men specialiserede, stærkt tilpassede driftsmiljøer, hvor åbenhed, ydeevne, netværksstyring, parallel databehandling, compiler optimering og adgang til kildekoden er afgørende.
Open source er derfor bedre på TOP500, fordi supercomputere kræver ekstrem tilpasning. Når hardwaren består af millioner af kerner, specialiserede acceleratorer, enorme netværk og avancerede beregningsbiblioteker, er det en fordel, at systemet kan optimeres helt ned i kernen, schedulerne, driverne, filsystemerne og beregningsstakken. Det ville være langt vanskeligere med et lukket system, hvor leverandøren alene bestemmer udviklingsretningen.
Hvad betyder det for almindelige virksomheder?
For almindelige virksomheder er svaret mere nuanceret. På servere, cloud, databaser, supercomputere, cybersikkerhed, AI og digital suverænitet er open source ofte det stærkeste valg, fordi løsningerne kan kontrolleres, flyttes, dokumenteres og driftes uden samme leverandørafhængighed. På kontorområdet kræver open source dog en professionel implementering, især hvis virksomheden udskifter Microsoft 365 med LibreOffice, Nextcloud, Collabora, ONLYOFFICE, Linux servere eller dansk og europæisk cloud.
Det afgørende er ikke kun, om softwaren er open source. Det afgørende er, om der findes support, backup, dokumentstandarder, sikkerhedspolitik, adgangsstyring, opdateringer, brugeruddannelse og en klar plan for filformater. Med den rigtige implementering kan open source give lavere licensbinding, højere datasuverænitet og bedre kontrol over virksomhedens data. Uden implementering kan selv god open source software blive svær at administrere.
For en LibreOffice leverandør og supporter bør budskabet derfor være, at open source ikke bare er et billigt alternativ. Det er en professionel platform for digital kontrol. Tallene viser, at open source allerede driver milliarder af enheder, hundredvis af millioner af udviklingsprojekter, et services marked på mange milliarder dollars og de hurtigste supercomputere i verden. Når løsningen implementeres rigtigt, er open source ikke et kompromis, men en strategisk infrastruktur.
Kilde: #OpenSourceInitiative, #LibreOffice, #Google, #GitHub, #HarvardBusinessSchool, #FortuneBusinessInsights, #LinuxFoundation, #TOP500, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #OpenSource, #LibreOffice, #Linux, #TOP500, #GitHub, #Android, #AOSP, #HarvardBusinessSchool, #FortuneBusinessInsights, #LinuxFoundation, #DigitalSuverænitet, #Microsoft365Alternativ, #Nextcloud, #Collabora, #Cybersikkerhed, #Serverdrift
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.