Web3 er en betegnelse for en ny generation af internettet, hvor brugerne i højere grad ejer deres egne data, digitale aktiver og identitet, i stedet for at være afhængige af centrale virksomheder som Google, Meta, Amazon eller Microsoft.
Web3 bygger primært på decentralisering, AI og blockchain-teknologi, smarte kontrakter (smart contracts) og decentraliserede netværk.
Digital Suverænitet er her kodeordet fordi WEB3 er bygget med decentralisering for øje.
Udviklingen fra Web1 til Web3
| Generation | Periode | Kendetegn |
|---|---|---|
| Web1 | ca. 1990-2005 | Statiske hjemmesider, man læste indhold |
| Web2 | ca. 2005- | Sociale medier, cloud, apps, brugergenereret indhold |
| Web3 | Fra ca. 2020 | Blockchain, decentralisering, digitale ejerskaber |
Grundidéen
I stedet for:
- Google ejer dine data.
- Facebook ejer din profil.
- Spotify styrer musikken.
…kan man i Web3 selv eje sin digitale identitet og sine digitale aktiver.
Det sker gennem en kryptografisk wallet, eksempelvis:
- MetaMask
- Rabby Wallet
- Coinbase Wallet
- Phantom (Solana)
- Stellar og flere andre Open Source produkter der længe har været på markedet
- Kort sagt erstattes profiler af Wallets der er anonyme i sit design
Walleten fungerer som både login, digital underskrift og “bankkonto”.
De vigtigste elementer
| Teknologi | Funktion |
|---|---|
| Blockchain | Registrerer ejerskab |
| Smart Contracts | Programmer der automatisk udfører aftaler |
| Wallet | Digital identitet |
| Kryptovaluta | Betalingsmiddel |
| Token | Digitalt værdibevis |
| DAO | Digital organisation |
| NFT | Unikt digitalt ejerskab |
Smart Contracts
En smart contract er et computerprogram på en blockchain.
Den kan eksempelvis:
- udbetale provision automatisk
- overføre aktier
- udstede medlemskaber
- betale renter
- sætte en værdi
- byttetjenester
- administrere forsikringer
- afvikle handel uden mellemmand
Programmet kan normalt ikke ændres, når det først er implementeret.
DAO
DAO betyder Decentralized Autonomous Organization.
Det svarer til en digital forening eller virksomhed.
Beslutninger træffes ved afstemning blandt token-indehavere.
Eksempler:
- Investeringsfonde
- Open Source-projekter
- Gaming
- DeFi-platforme
DeFi
DeFi betyder Decentralized Finance.
Det er finansielle tjenester uden banker.
Man kan blandt andet:
- låne penge
- udlåne kryptovaluta
- købe obligationer
- handle valuta
- modtage renter
- stille sikkerhed
Store DeFi-platforme omfatter blandt andet:
- Aave
- MakerDAO
- Compound
- Uniswap
Stablecoins
Stablecoins er digitale valutaer med en stabil værdi.
Eksempler:
- USDC
- USDT
- EURC
- RLUSD
De anvendes i stigende grad til internationale betalinger og afregninger.
NFT’er
NFT betyder Non-Fungible Token.
En NFT dokumenterer ejerskab til et unikt digitalt aktiv.
Det kan eksempelvis være:
- kunst
- musik
- domænenavne
- certifikater
- ejendomsbeviser
- medlemskaber
I dag anvendes NFT’er i stigende grad til praktiske formål frem for samlerobjekter.
Tokenisering
Et af de største vækstområder i Web3 er tokenisering.
Her omsættes fysiske aktiver til digitale tokens.
Eksempler:
- fast ejendom
- aktier
- obligationer
- guld
- kunst
- investeringsfonde
Store banker som BlackRock, Franklin Templeton og JPMorgan arbejder med løsninger til tokenisering af finansielle aktiver.
Decentraliseret identitet
Web3 introducerer decentraliserede identitetsløsninger (Decentralized Identity, DID), hvor brugeren kontrollerer sine legitimationsoplysninger uden at være afhængig af en central udsteder. Sammen med Verifiable Credentials kan dette bruges til eksempelvis uddannelsesbeviser, medlemskaber eller KYC-dokumentation.
Fordele
- Brugeren ejer sine data
- Mindre afhængighed af centrale platforme
- Internationale betalinger døgnet rundt
- Hurtige afregninger
- Høj gennemsigtighed
- Automatisering gennem smart contracts
- Global adgang
Udfordringer
- Høj teknisk kompleksitet
- Risiko for fejl i smart contracts
- Tab af private nøgler kan betyde tab af aktiver
- Skiftende regulering
- Svindel og phishing forekommer fortsat
- Transaktionsomkostninger kan variere afhængigt af blockchain-netværket
Typiske anvendelser
- Internationale betalinger
- Kapitalrejsning
- Investeringsfonde
- Kryptobørser
- Gaming
- Supply chain
- Ejendomsregistrering
- Digitale medlemskaber
- Loyalitetsprogrammer
- Ophavsret og licensstyring
Er Web3 fremtiden?
Web3 er her allerede, menforventes ikke at erstatte det nuværende internet fuldstændigt, men snarere at eksistere side om side med traditionelle Web2-løsninger. Mange virksomheder udvikler derfor hybride modeller, hvor centrale tjenester kombineres med blockchain-baserede funktioner som digitale identiteter, tokenisering og automatiserede aftaler. Udviklingen understøttes også af regulering som EU’s MiCA-forordning og DLT Pilot Regime, der skaber rammer for anvendelse af digitale aktiver i den finansielle sektor.
Kort sagt er Web3 et teknologisk skifte, hvor internettet i højere grad bliver baseret på decentraliserede netværk, kryptografisk sikkerhed og direkte digitalt ejerskab frem for centrale platforme.
Hvad er Web4?
| Begreb | Hvem definerer det? |
|---|---|
| HTML, CSS, SVG, DOM | World Wide Web Consortium (W3C) |
| HTTP | Internet Engineering Task Force (IETF) |
| TCP/IP | IETF |
| DNS | IETF og ICANN |
| Web3 | Ingen officiel standard – et branchebegreb |
| Web4 | Ingen officiel standard – et visionært branchebegreb |
De officielle webstandarder
Internettets tekniske standarder udarbejdes primært af:
World Wide Web Consortium (W3C)
- HTML
- CSS
- SVG
- Web Components
- Web Accessibility (WCAG)
W3C blev grundlagt i 1994 af Tim Berners-Lee, der også opfandt World Wide Web.
Internet Engineering Task Force (IETF)
Udarbejder blandt andet:
- HTTP
- HTTPS
- TCP/IP
- SMTP
- IMAP
- DNS-standarder
- TLS
Hvem opfandt Web2?
“Web2” var ikke en officiel standard.
Begrebet blev populariseret af Tim O’Reilly og Dale Dougherty omkring 2004 i forbindelse med O’Reilly Media-konferencer. Det beskrev udviklingen fra statiske hjemmesider til sociale, interaktive webtjenester.
Hvem opfandt Web3?
Begrebet Web3 blev introduceret af Gavin Wood i 2014. Han er medstifter af Ethereum og grundlægger af Polkadot. Han beskrev Web3 som et decentraliseret internet baseret på blockchain og kryptografi frem for centraliserede platforme. Det er siden blevet videreudviklet af blockchain-industrien, Ethereum Foundation, forskere og mange virksomheder, men der findes ingen officiel Web3-standard.
Hvem opfandt Web4?
Der findes ingen anerkendt opfinder af Web4.
Begrebet anvendes af:
- forskere
- konsulentvirksomheder
- universiteter
- AI-virksomheder
- teknologianalytikere
- venturekapitalfonde
- stellar
- opensource udbydere
- ai udviklere
De bruger det til at beskrive en mulig næste fase af internettet med AI, robotteknologi, IoT og mere autonome systemer. Der findes hverken en officiel definition eller en international standard for Web4.
Hvem bestemmer blockchain-standarder?
Her findes flere organisationer og økosystemer:
- Ethereum Foundation (Ethereum-økosystemet)
- Bitcoin Core (Bitcoin-protokollen)
- ISO/TC 307 – internationale standarder for blockchain og distributed ledger technologies
- Enterprise Ethereum Alliance (EEA) – virksomhedssamarbejde om Ethereum-baserede løsninger
AI-standarder
For kunstig intelligens udvikles standarder blandt andet af:
- ISO/IEC JTC 1/SC 42 – international standardisering af AI
- IEEE – tekniske standarder, herunder etiske og tekniske rammer for AI
- EU – gennem AI-forordningen (AI Act), som fastsætter lovgivningsmæssige krav, men ikke tekniske internetstandarder
Kort opsummeret
Det er vigtigt at skelne mellem tekniske standarder og markedsførings- eller udviklingsbegreber:
- W3C og IETF fastlægger de officielle tekniske standarder, som internettet bygger på.
- Web2, Web3 og Web4 er ikke officielle standarder. De er betegnelser for forskellige udviklingsfaser eller visioner om internettets udvikling, som er opstået i branchen og bruges bredt, men uden én autoritativ definition.
Kilde: #AgilUdvikling, Michael Rasmussen
Fotokredit: Stellar.dk, stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #AgilUdvikling, #AI, #Web3, #Web4, #Digitalisering, #Teknologi
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by agil udvikling as – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

